Kan du ikke læse denne email? Læs den fra vores webside ved at klikke her

   Livsnettet

NYHEDSBREV | MAJ 2009

Forrygende fødsel

Det ses helt tydeligt allerede denne første måned, at Livsnettet på en unik og ny måde formår at koble mennesker sammen på tværs og uafhængigt af diagnose, alder, geografi, lidelse eller tilstand. Tilbagemeldingerne fortæller, at Livsnettet skaber øget livskvalitet, giver inspiration og nye relationer.

Det er fantastisk at se, hvordan I som brugere tilfører Livsnettet værdi, i kraft af den hjælp og støtte, I giver til hinanden, de rørende og stærke indlæg og livshistorier, I skriver og de debatter, I starter. I viser stor tillid ved at give og dele så meget af jeres inderste.

En livsrejse starter med et enkelt skridt...

Cherry Blossom

Maj måneds tema handler om den helt enkle filosofi, at store forandringer skabes af små skridt. De fleste af os har noget, vi gerne vil ændre. Det kan være konkrete ting, som at tabe 5 kilo, komme i bedre form eller stoppe med at ryge. Det kan også være ændringer i vores opførsel, f.eks. i vores måde at opfatte os selv på, at have et positivt livssyn, bruge tiden fornuftigere, stresse mindre osv.

Meld dig ind i 'SMÅ SKRIDT' inspirationsgruppen og deltag i konkurrencen med dine forslag til små effektive skridt, i form af erfaringer, artikler, gode råd, ideer, videoer, digte og meget mere. Vinderne kåres d. 1/6 2009.
   

Vi har nu 40 forskellige grupper, du kan vælge imellem

Happy Go Lucky

Vi har lavet en række grupper, der tager udgangspunkt i forskellige temaer. Det er nemmere at lære hinanden at kende i en mindre gruppe, og samtidig er det oplagt, at vi deler vores konkrete erfaringer og oplevelser. Vis alle grupper på Livsnettet.

Hvis du ikke er meldt til nogen grupper endnu, kan du med fordel starte i din regionale velkomst-gruppe. Du kan se hvilke grupper, du er tilmeldt i venstre spalte på din side.
 
 
 

Du er med til at forme Livsnettet

Som bruger har du stor indflydelse på, hvordan Livsnettet fremover skal udvikle sig. Forslag til næste måneds tema, gæstebloggere, tema-chat  eller andre gode ideer modtages gerne. Hjælp Livsnettet til at blive bedre - skriv feedback, forslag og gode ideer her.

Del også dine tanker og bidder af dine livshistorier, stil eller svar på spørgsmål og giv gerne små hilsener og kommentarer til de andre brugere. Du er også velkommen til at indrykke arrangementer og relevante aktiviteter i kalenderen.
 

Chat på Livsnettet

I bunden af skærmens højre side ligger chatbjælken, som du kan klikke på. Det er ikke alle, der er online, der nødvendigvis har chatten åben. Du kan slå lyden til på det midteste ikon, så du kan høre, når nogen skriver.

Der følger snart en mere detaljeret instruktion i brug af chatten. Prøv dig frem, det er en sjov måde at lære de andre brugere bedre at kende på, og hold dig ikke tilbage med at snakke med, vi snakker gerne i munden på hinanden.
    

Fortæl andre om Livsnettet 

Vi håber, du vil hjælpe med at åbne døre, anbefale Livsnettet til venner, bekendte, kolleger og familie - samt fortælle om det i dine andre netværk.

   

Kærlig hilsen fra Janne & Kenneth

    

 

Login på din profil her.

Hvis du endnu ikke er bruger af Livsnettet og vil vide mere om hvad det er, kan du læse mere her.

Det er gratis, simpelt og uforpligt- ende at oprette en brugerprofil her.

Brugerne siger

"Igennem min mor's sygdom har jeg virkelig savnet et sådan forum - også for pårørende - der er jo så mange følelser og tanker. Det er rart at sætte ord på, og kunne dele med nogen, som på godt og ondt forstår." Christina

"Jeg syntes, det er et helt fantastisk initiativ det her! Da min yngste fik kræft, ledte jeg længe efter en gruppe på nettet, men fandt ingen med aktivitet i. Så oprettede jeg en selv - men det er svært at holde aktiviten i gang. Nu tror jeg i stedet, at jeg vil invitere dem alle med herover"  
Thea

"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dennes liv i sin hånd. Livsnettet har virkelig formået hvad ingen før har kunnet og skabt et netværk for patienter og pårørende på tværs af diagnoser. Jeg er taknemlig for dette netværk, som jeg ved vil hjælpe mange, mig selv inklusiv. Vi er i hinandens hånd, og her er trygt og altid forståelse." 
Inge

"Livsnettet er blevet min vidunder- lige familie på en eller anden måde. Her er en varme og åbenhed, som jeg ikke har mødt før. Det er mennesker med en kæmpe visdom og viljestyrke til at gå igennem livet
med så mange forskelligartede udfordringer livet byder, at man helt kan tabe pusten... Her er en kamp- ånd, vilje og kærlig støtte og sparring på tværs af grupperne. Dette er med til at give os vitalitet og vej frem i livet." 

Karin

Gør din side personlig

Der er mange muligheder for at lave en personlig, stærk og smuk profil på Livsnettet. Du kan sætte billeder, videoer, lyd og tekst ind. Du kan skrive en velkomsthilsen øverst ved at klikke på dit navn. Prøv dig frem og lær Livsnettet at kende.

Her er et par gode eksempler:

Sandra

Lillespir

Henning

Jytte

Lilli
 

Tak til:

logo

  

Støt Livsnettet

Vi ønsker, at Livsnettet skal være gratis og åbent for alle, og er derfor taknemmelige for gaver, sponsora- ter og bidrag, til at skabe et seriøst, uafhængigt medie for alle, der er berørt af sygdom eller handicap.  Læs mere her.


© 2009 Livsnettet  | Sortedam Dosseringen 73 | 2100 København Ø kontakt@livsnettet.dk

Har du modtaget denne mail ved en fejl eller ønsker du at afmelde nyhedsbreve fra Livsnettet, kan du gøre dette her: Afmeld